Av oversetter
Cecilie Winger
Da bloggredaktør Hansen
nylig sendte ut en bønn om bidrag til bloggen, så jeg prompte mitt snitt. To
fluer i ett smekk. Her kan jeg både ønske god jul, og relansere den svært
populære serien "Fra en oversetters hjemmekontor". (Se også HER og HER.) I denne serien tar
vi som kjent for oss populære og aktuelle myter omkring oversettere. Og denne
gangen skal vi se nærmere på noen av de mange mytene om hvor kummerlig og
jammerlig oversettere og andre kunstnere feirer julehøytiden.
Jeg
starter med et retorisk spørsmål: Kan det være kontrastene? Kan det være at de
store forventningene som er knyttet til julefeiring her opp i det mørke nord –
med tindrende barneøyne, sorgløse familier og venneflokker samlet rundt
bugnende matfat, og gaver som gjør mottagerne øre av lykke – er så oppskrudde
at det vekker et trassig ønske om det stikk motsatte?
Så
vidt jeg litt forenklet har funnet fram til, finnes det bare to ytterligheter
når kunstnere leverer juleskildringer. Den ene beskriver feiringer av lysfester
som redder deltagerne gjennom mørketidsdepresjoner og får dem trygt ut i den
andre enden av midtvintersolverv. Den beskriver lykkelige julefeiringer slik de
foregår hos sorenskriver Bals i filmen Tante
Pose. eller hjemme i herskapshuset hos
Fanny og Alexander. (Digresjon: Jo da, jeg vet at verden ikke sto til påske
i tilfellet Fanny og Alexander.)
Den
andre er langt dystrere og barskere. Da Dikter Arild skrev om bestefar, utkledd
som julenissen som har ramlet på fylla: "Ta a’rei maska, her harru flaska",
brukte han humor. Det gjorde ikke Sigbjørn Obstfelder da han i sin bunntriste "Julaften"
fra 1893 blant annet skriver:
Julaften
Jeg vanked alene i gaderne
og lytted til barnesangene.
Jeg satte meg ned på trapperne
og tænkte på min døde mor.
Og jeg
gik ud på markerne -
ud -
blandt stjernerne.
Min skygge
gled hen over skyggerne
af
dødningearmede trær.
Jeg
fandt et lig mellem sneglimtene,
snejulelysene,
et
lig, som endnu bævrede,
en
stakkels frostdød spurv.
Og jeg
gik hjem til mit tagkammer
og
satte lyset i min flaske.
Jeg
satte lyset i min flaske
og la
bibelen på min kiste.
Jeg
knæled ned ved min kiste
og
blæste støvet af min bibel.
Jeg
folded hænder over min bibel
og
gråt.
(Digresjon 2: Denne tårefremkallende melankolien
ble for øvrig parodiert rundt 1950 av d’herrer Eidem, Keilhau og Bjerke.
"… og han lagde stille sit ansikt ned i flæsket og græd …")
Like
fatalt, og også med et siste smil om munnen, ender det i Amalie Skrams novelle Karens jul fra 1855. Hun begynner
novellen slik: "Paa en af Dampskibskajerne i Kristiania laa det for en Del
Aar siden et graamalet Træhus med fladt Tag, uden Skorsten, omtrent 4 Alen
langt."
I
dette ferjemannnsskuret lar Skram fattigjenta Karen søke ly mot kulden, sammen
med sitt nyfødte, uekte barn. I romjulshelgen blir mor og barn funnet av en
konstabel: "Han skyndte sig hen til Døren; den var stængt. Saa slog han i
Stykker en Rude, fik fat paa en Jærnstang, som han strakte ind gjennem
Aabningen og hægtes med den Krogen af Krampen. Traadte saa ind, sagte og
forsigtigt. De var stendøde begge to. Barnet laa op til Moderen og holdt endnu
i Døden Brystet i Munden. Nedover dets Kind var der fra Brystvorten silet nogle
Draaber blod som laa størknet paa Hagen. Hun var forfærdelig udtæret, men paa
ansiktet laa der som et stille Smil.
«Stakkars
Jente, for Jul hun fik,» mumlet konstabelen mens han visked sig i Øjet."
Jeg iler til med et siste eksempel, sånn
for å bygge tristesse på tristesse, tilbake til en forfatter som benyttet seg
av humor, nemlig Hans Jæger. I Fra
Kristiania-Bohêmen fra 1885, beskrives den unge Henchen, som leser sitt rykende
ferske dikt for vennen Jarman, slik:
"Det
var et langt digt, skrevet i nogenlunde vers; indholdet var følgende: En ung
mand, student naturligvis, er blet opmærksom paa, hvorledes forfattere
nufortiden blir berømte ved at skrive liderlige bøger. Han vil ogsaa bli
berømt, og saa sætter han sig til at skrive et stort liderlig drama.
Nytaarsaften, mens hans forældre og søskende nedenunder i stuen fejrer julen
med andagt og salmesang, sidder han oppe paa sit tagkammer og lægger den sidste
haand paa sit arbeide. - Endelig er han færdig.
Han
læner sig vel tilmode tilbage i sin gyngestol, gyngende et par gange frem og
tilbage, og falder saa i søvn.
Det
banker paa døren, og ind triner en formummet skikkelse, som siger: følg med!
Han kan ikke andet, han maa adlyde. De gaar ud, gjennemvandrer forskjellige
gader, og kommer endelig til theatret. Der gaar de ind og tar plads i sniplogen
i første rad. Teppet er endnuikke gaat op; mens de venter tar han publikum i
øjesyn. Der er propfuldt hus, men - det er altsammen bare benrangler! Han ser forfærdet
paa sin ledsager og spør, hvad det skal betyde. - Jo, svarer skikkelsen, det er
alle dem, som du ved dit liderlige stykke har bragt paa afveje, og som siden er
døde og kommen til helvede. Hver nytaarsaften kommer de her og ser om igjen det
stykke, som fra først af har bragt dem i fordærvelse.
-
Idetsamme vender alle dødningerne sine hoder mod sniplogen: han er opdaget. De
hyler og rejser sig op og strækker sine knokkelarme med krummede fingre op imod
ham som for at gribe ham. - Han farer op og vil ud, men skikkelsen holder ham
tilbage.
Han
kjæmper fortvivlet for at komme løs; han skriger - og saa vaagner han i sin lænestol,
bedækket med sved. - Han farer op og gnider sine øjne, griber det færdige drama
og kaster det i ovnen. - Da han har set det fortæres i luerne til sidste stump
gaar han nedenunder og falder sine forældre og søskende om halsen. Finis."
Hva
moralen er? Nå vet jeg jo at mange overraskes over at Jæger her får fremstå som
moralens vokter. Og at atter mange andre håper at jeg skal skrive at moralen er
at EL James burde ha lest sin Hans Jæger før hun bestemte seg for tema for
forfatterskapet sitt. Eller at jeg her kan påvise at Michael Jackson faktisk
gjorde akkurat dét, før han spilte inn sin Thriller.
Men nei. Hå, nei! Moralen er: Gledelig jul, naturligvis: Gledelig jul til alle
oversettere og til alle oversettervenner!
Dette
har tidligere vært trykket i heftet "Jul i Rådhusgata" 2010.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar