Om nødvendigheden af højhælede gummistøvler når man oversætter Knausgård

I innlegget Knausgårdsafari fra juni i fjor skrev den danske oversetteren Sara Koch om å oversette Knausgård til dansk og en studiereise for å gå i hans fotspor. Nå er Sara kommet til bind 5:

Når jeg oversætter, arbejder jeg altid på at finde en fin balance mellem indlevelse og tvivl. For at yde teksten retfærdighed skal man i oversættelsen genskabe teksten, ikke kun ord for ord, men oplevelse for oplevelse. For at skrive lige så godt og levende som forfatteren bliver man nødt til at have tekstens univers under huden, men samtidig skal en oversætter hele tiden sætte spørgsmålstegn ved alt hvad hun gør. Kan det nu passe at Knausgård griner sig gennem sin fars død og begravelse, eller kan det tænkes at grine betyder noget andet på norsk, nemlig at græde?

Men tvivl og indlevelse går ikke altid godt hånd i hånd. Den nødvendige indlevelse svækker det kritiske blik, mens det kritiske blik gør indlevelse vanskeligt. I forbindelse med mit arbejde med Min kamp rejste jeg midt i bind 2 til Sørlandet for med egne øjne at se det sted Knausgård var vokset op, for at sidde på svabergene og vandre på heiene i håb om at finde de rigtige danske ord. Turen var enestående for min forståelse af det Knausgårdske univers, men balancen mellem indlevelse og nødvendig afstand blev sat på en prøve, som lærte mig en vigtig lektie. Læs om det her: Knausgårdsafari

I mit arbejde med bind 5, som netop er udkommet på dansk, fik jeg behov for at se Bergen med egne øjne, mærke regnen på min egen hud, og bogstavelig talt finde ud af hvad der var op og ned i byen, se regnens formationer når den løber ned ad bakkerne, og se himmel og fjord stå i et. Men med erfaringen fra min Sørlandstur var jeg spændt på om jeg nu også havde lært noget. I Sørlandet sad jeg med Knausgårds tekst i Knausgårds univers, mens min norske mand sad i den anden del af lystgården og oversatte Carsten Jensen til norsk. Til Bergen rejste jeg alene, men blev budt velkommen af to fantastiske kvinder der viste mig byen. Den første var forfatteren Gunnhild Øyehaug, hvis yderst anbefalelsesværdige roman Vente, blinke (Gyldendal 2010) jeg oversatte for et par år siden, og som jeg havde haft et meget frugtbart samarbejde med. Gunnhild Øyehaug underviser på Skrivekunstakademiet, hvor Knausgård gik som 19-årig tilbage i 1988 – i  begyndelsen af bind 5 – og var derfor en oplagt kandidat til at vise mig rundt der. I silende regn og blæst der ustandselig fik hendes røde paraply til at krænge, viste hun mig bagefter rundt i Vente, blinkes Bergen. Dagen efter inviterede Gunnhild mig på frokost i byen hvor vi fik diskuteret litteratur og oversættelse, hun fortalte yderligere om det litterære Bergen, om uoversatte nynorskforfattere der fortjente dansk sprogdragt.

Den anden var oversætteren Heidi Wallevik, der uden at kende mig som andet end danskeren i et norsk internetforum for oversættere generøst inviterede mig til frokost på caféen Bien der ligger på Danmarksplass, et sted der optræder flittigt i bogen. Heidi gav mig hele Bergen bys nyere historie, for det Bergen jeg besøgte, var jo ikke det samme som Knausgård flyttede til i 1988, og gav mig dermed et uundværligt blik på den byen jeg de næste dage skulle traske tynd i Knausgårds fodspor.

Under mit ophold i Bergen boede jeg lidt uden for byen i Ambrosia-huset, som Bergen kommune generøst havde stillet til min rådighed. Huset står på Hordamuseet uden for Bergen, har tilhørt kunstneren Ambrosia Tønnesen og bliver nu brugt til at huse udenlandske kunstnere. Huset er bygget i slutningen af 1800-tallet og ligger med udsigt til fjorden, æbletræer (som stod i fuld blomst) og græssende får. Her var det ikke svært at blive inspireret og bruge dagens oplevelser til at forme den danske tekst.

Det bliver sagt om Bergen at det regner 300 dage om året. Min kamp 5 er fuld af regnvejrsdage, og i Knausgårds anden roman, Alting har en tid, beskriver han syndflodens komme så levende at han må trække på personlige erfaringer. Alligevel rejste jeg glad til Bergen i sandaler og uden paraply, og var da også fuldstændig gennemblødt inden jeg trådte ind i Ambrosia Tønnesens smukke hus. Men det første jeg gjorde da jeg vågnede i Bergen efter første nat, var da også at gå ud og købe mig et par gummistøvler, og ved nu at man i Bergen kan få et omfattende udvalg af højhælede gummistøvler – der er stil over bergenserne.

Da jeg rejste fra Bergen igen, var det med indtrykket af en by med generøse mennesker, men også med et klart billede af hvordan byen ser ud når fjord og himmel står i et, hvordan regnen løber ned ad bakkerne i små eller store v’er, hvordan blæsten krænger paraplyerne. Byens magi var kommet under huden på mig, men jeg var takket være de to bergensiske kvinders blik på byen ikke faret vild i den. Måske har Sørlandets vildfarelser alligevel lært mig lidt om nødvendigheden af både indlevelse og et kritisk blik. 

Innlegget ble første gang publisert i Saras egen blogg, Oversætteren.

Oversatt aften: Halvtårsjubileum

«Oversatt aften» er Norsk Oversetterforenings månedlige soaré for opplesninger, der oversettere selv presenterer og leser fra aktuelle bøker de har gitt norsk tekst til. Arrangementet er gratis og åpent for alle!

Neste gang er tirsdag 28.02. og står i halvtårsjubileets tegn.

Noahs ark (Thorvald Meyers gt. 23, Birkelunden, Oslo) tirsdag 28.02. kl. 20.00.

Oversatt aften feirer sitt første halve år på jorden med opplesning fra to bøker som har det til felles at de blant annet handler om oppvekst og beskriver forskjellige former for omsorgssvikt – i tillegg til at de er fabelaktige bøker som er oversatt til norsk av fremragende oversettere. Og så blir det som vanlig det sosialt samvær, jovial stemning, mingling, hygge, drikke i baren og mat i restauranten. 

Kari Näumann: Alle drar sin vei av Wendy Guerra

Kari Näumann har oversatt spanskspråklig skjønnlitteratur innen en rekke sjangre siden begynnelsen av 1990-tallet, og har opparbeidet en imponerende merittliste som blant annet teller bøker av Lope de Vega, Lorca og Neruda. På Oversatt Aften skal hun lese fra Alle drar sin vei av cubanske Wendy Guerra, en dagboksroman som delvis er basert på forfatterens egne dagboksnotater fra barne- og ungdomsårene. Boka, som har et svært direkte språk, gir et avslørende bilde av oppvekstforholdene i Cuba på 1980-tallet, og av en utrygg barndom hos kunstner- og bohemforeldre.

Merete Alfsen: Barnas bok av A.S. Byatt

Merete Alfsen er en av våre aller fremste oversettere av engelskspråklig skjønnlitteratur, og er hedret med omtrent det som finnes av utmerkelser for skjønnlitterære oversettere i Norge. Hennes siste oversettelse er Barnas bok av Bookerpris-vinneren A.S. Byatt, en bredt anlagt roman som ble møtt med overstrømmende kritikker av anmelderne da den kom på norsk i fjor. Med utgangspunkt i familien til en fantasifull og frittenkende barnebokforfatter fanger Byatt inn den rivende utviklingen innen kultur, livsstil, økonomi og politikk i årene etter viktoriatiden – og opplevelsen av å være barn i et fritt miljø fullt av mørke hemmeligheter.

Nominasjoner til Kulturdepartementets oversetterpris

De nominerte til Kulturdepartementets priser for barne- og ungdomslitteratur utgitt i 2011 ble nylig kunngjort. I oversetterkategorien er følgende nominert:

Bjørn Alex Herrman for oversettelsen fra dansk av Oscar K og Dorte Karrebæks Shakespeares Hamlet, Cappelen Damm.
Juryens begrunnelse: Hamlet i bildebokform er en svært vellykket adaptasjon som oversetteren følger fint over i det norske språket. Slik tilgjengeliggjøres Shakespeares klassiker gjennom både verbaltekst og illustrasjoner, men kanskje spesielt via språklig fornyelse. Til tross for at deler av teksten er i bunden form, er språket ledig, forståelig og kommuniserer godt med dagens ungdom. Samtidig er dette en tekst som er tro mot originalen og ivaretar dramaets poetiske rytme.

Jon Vegard Lunde for oversettelsen fra engelsk av John Marsdens Bortenfor daggry, Jevelforlaget.
Juryens begrunnelse: Lunde har egenhendig stått for utgivelse og oversettelse av alle de sju bøkene i den australske I morgen, da krigen kom-serien. I Bortenfor daggry får han fram råheten som følger med en verden i krig, og viser at han har evnen til å gjengi den spente atmosfæren som de unge karakterene befinner seg i på en god og troverdig måte.

Jørn Roeim for oversettelsen fra engelsk av Tim Bowlers Spille død og Nære på (Blade 1 og 2), Gyldendal.
Juryens begrunnelse: Jørn Roeim viser solid håndverk i oversettelsen av Bowlers spenningsserie. Han har vært klok nok til å velge en språklig koloritt som snarere antyder enn overdriver den tøffe tonen til en hjemløs engelsk tenåring, en balanse som viser følsomhet overfor den opprinnelige teksten, og forståelse for hva som fungerer på norsk. Dette er en oversettelse som på imponerende vis får fram spenningen og nerven i bøkene.

Oversetterbloggen gratulerer!

Prisutdelingen ved kulturminister Anniken Huitfeldt finner sted mandag 5. mars kl. 12.00 i Nasjonalbibliotekets store auditorium, Henrik Ibsensgt. 110 (Solli plass), Oslo.

En oversikt over tidligere vinnere finnes HER.